Mange gamingafhængige bruger computerspil som en virkelighedsflugt fra hverdagens problemer. Inde i spillet er vejen til succes og fællesskab kortere, men flugten ind bag skærmen kan være problematisk.
Af Marie Kondrup & Sofie Pichard Christensen
Du pløkker dem ned på række i din militæruniform og elefanthue. Pow, pow, pow. Død, død, død. Du er modstandernes største mareridt. De har ikke en chance. For de spiller mod dig. Storspilleren fra et af de femten bedste hold i Danmark. Anføreren, der snakker taktisk med dine holdkammerater om, hvad dagens kampstrategi er. Dit navn er KeyZin. Du er ham, de andre gerne vil have med på holdet. Den brutale og selvsikre fyr.
Klik. Ude af spillet. Nu er du bare Christian, som sidder i den grønne gamingstol omringet af chipsposer og tomme dåser energidrik. I skolen er du klassens dumme elev, som aldrig bliver inviteret med. Du holder dig i baggrunden sammen med de andre gamernørder, og vil hellere bruge din fredag aften i den virtuelle verden end i byen med dine venner. Når du lægger dig i din seng, føler du dig tom. Venter på at søvnen er overstået, så du kan hoppe ind i den virtuelle verden igen. For så snart du sætter dig foran computeren, tager dit headset på og går ind i Counter Strikes uendelige univers, er du kongen.
Afhængighed og virkelighedsflugt
Velkommen til Christian Bisgaard Hansens verden, sådan som den så ud da han gik i folkeskole, på gymnasiet, og som den stadig ser ud i dag. En verden, hvor gaming er blevet til en afhængighed, og som mange andre end Christian lever i.
Der findes ikke et præcist tal på, hvor mange der er afhængige af gaming. Alligevel er psykologen bag hjælpeplatformen Gaming Psykologi, Jonathan Smed Iversen, ikke i tvivl. Gamingafhængighed er et voksende fænomen, som er kommet for at blive.
“Jeg tror, der er rigtig mange unge mænd, der har følt sig afvist af verden, som nu har fundet et sted, der har taget dem ind på godt og ondt,” siger han.
Gaming kan opfylde nogle psykologiske behov såsom følelsen af at mestre, have kontrol og opleve samvær. Det er noget, alle mennesker har brug for, hvis deres liv skal føles meningsfuldt, forklarer Jonathan Smed Iversen.
“Gaming er designet til at blive mestret. Det er livet ikke. Hvis du lægger nok timer i et computerspil, så mestrer du det typisk. Den sikring har du ikke i det virkelige liv,” fortæller han.
Mennesker, der bliver afhængige af gaming, får typisk ikke dækket nødvendige behov. Og i disse tilfælde kan gaming være en virkelighedsflugt, hvor gameren forsøger at få opfyldt sine behov i spillet fremfor i sit virkelige liv, mener han.
Ifølge et studie fra Ungarn, er der specielt stor risiko for at udvikle gamingafhængighed, hvis man bruger gaming som en måde at flygte fra sine problemer på.
Det kan Christian Bisgaard Hansen genkende.
“Hvis jeg ikke har haft en god dag, så kan jeg altid hoppe ind i den anden verden. Jeg vil bare gerne være det sted, hvor jeg er tilpas. Og hvis det er bag en skærm, så er det bag en skærm.”
I dag er Christian 25 år og har et fuldtidsjob som salgsleder. Spilleuniverset er stadig der, hvor Christian føler sig mest tryg og tilpas. Han har ofte følt, at han lever to liv – et i den virkelige verden og et i spillets verden.
“På grund af min afhængighed nedprioriterer jeg andre ting. Alt fra fester til venner og familie. Jeg har valgt mit sociale liv i virkeligheden fra og konsekvensen er, at jeg ikke har et fysisk netværk. Jeg har ikke nogen, jeg lige kan skrive til og spørge, om de vil med ud at spise frokost sammen,” fortæller han.
Christians sidste skoledag
På scenen i den store hal står de fleste fra din klasse og dyster i forskellige konkurrencer. Spiser skumfiduser på tid og ser, hvem der kan bunde en Breezer hurtigst. De hepper og griner med hinanden. Griner sammen.
Det er dagen, hvor det er meningen, at du med glæde skal kigge tilbage på alle de gode stunder, du har haft sammen med din klasse. Fejre, at I alle hver især skal ud på nye livseventyr i de voksenliv, der venter jer.
Men din ven Simon og dig sidder for enden af det lange bord i hallen alene. Hvem er de overhovedet, dem oppe på scenen? Hvordan ville det føles at være venner med dem? Det kommer du aldrig til at finde ud af. Du kender kun deres navne. Men i dag er sidste dag, hvor du skal føle dig som en usynlig sidekarakter i fortællingen om deres liv.
Mens Simon og dig taler om, hvad I skal efter folkeskolen, løber tankerne løbsk i dit hoved. Havde det været dig, der var på scenen, havde de sikkert ikke grinet med dig. De havde grinet af dig. De havde heller ikke heppet på dig. Det er du sikker på. Da jeres samtale slutter, sidder I begge og observerer de andre. Glæder jer til, at I kan komme hjem foran jeres computere.
Livets pauseknap
Følelsen af at glæde sig til at komme hjem foran computeren har Christian altid haft.
“Det hele startede i anden klasse, hvor jeg fik en Gameboy. I syvende klasse begyndte jeg at spille FIFA sammen med mine venner. Det var også der, mange andre begyndte at gå til fest, hvor vi i stedet lavede vores eget lille fællesskab med gaming,” fortæller Christian.
Mens spilletimerne kun blev til flere, begyndte Christians fysiske fællesskaber at smuldre mellem hans fingre. Og i dag er Christian kun sammen med venner, når det foregår bag skærmen.
I dagens Danmark er det helt almindeligt, at mange aspekter af livet foregår digitalt. Det er sådan, vi er begyndt at leve, men det kan have stor betydning for, at Christian og mange andre flygter ind i en virtuel verden. Det forklarer psykolog David Madsen, som er stifter af Dansk Behandling for Computerspillere og har haft omkring 10.000 samtaler med mennesker, der har brugt gaming som en flugtvej fra problemer.
Ifølge David Madsen bliver mange børn introduceret for spil og den digitale verden tidligt i deres liv, og det kommer hurtigt til at fylde meget. Den gennemsnitlige teenager bruger mere end seks timer foran en skærm dagligt, og det kan gå ud over deres fysiske fællesskaber og søvn.
“Det er i fraværet af søvnen og den fysiske kontakt med andre, at livet bliver sværere. Det bliver sværere at få gode karakterer, og når man ikke ses med sine venner, kan man opleve ensomhed. Det inviterer til flere nederlag, og så begynder man at få et behov for at flygte,” fortæller han.
Og når livet kan føles svært, kan det lindre problemerne for en stund at opleve fællesskab, kontrol og succes, som gaming er designet til, at man skal kunne opnå.
“Der findes nogle andre rum digitalt, hvor man får mulighed for at leve som det menneske, man egentlig gerne vil se sig selv som, i et kort øjeblik. Gaming er en pauseknap for livet, men så snart du stopper gaming, så starter livet igen,” siger David Madsen.
Eat, sleep, game, repeat
Det er torsdag eftermiddag, og I har spillet kamp hver dag siden søndag. Det gør I hver uge. Spiller kamp fem ud af syv dage mod hold fra hele verden. Men du spiller også de to dage om ugen, hvor der ikke er holdkamp. Hvad skulle du ellers lave?
Det sitrer i dine fingre. Dit hjerte dunker hurtigt. Indholdet fra den hvide dåse Monster Energy pumper rundt i dit blod. Eat, sleep, game, repeat. Ordene er rammet ind på din væg, og du lever efter dem. Men spillet bliver afbrudt af en sms på din mobil. Din pakke er klar til afhentning.
Du kigger på dit gamingudstyr og finder lommeregneren frem. 19.000 for computeren, 2.000 for skærmene, og så er der også headset, mus, tastatur og andet gear. 24.000 kr. Det er nok hvad dit nuværende setup har kostet. En dyr måde at flygte fra virkeligheden på, men det er det hele værd. For du glemmer dine problemer. Ensomhed, usynlighed og nederlag. Du har ikke følt det en eneste gang i løbet af de 11.654 timer, du har spillet Counter Strike.
Din mor sidder i sofaen. Du trasker mod hoveddøren og fortæller hende, at du lige er væk i ti minutter.
“Jeg skal ned i pakkeshoppen og hente min nye computer, mor.”
“Så ses vi nok om 14 dage, når du kommer ud af dit værelse igen, Christian.”